Hvorfor i alverden skulle en sky være tung?
I hvert fald, hvordan kan damp se tungt ud?
Og måske endnu vigtigere, hvordan kan det være at det skal ligge op til regn når jeg venter på bussen?
Nuvel, det dufter nu meget godt, der er et busskur og bussen er der om lidt.
Oven i al dette er jeg hverken præst eller degn.. Eller tørstig.
Kampen var hed. I hvert fald den ned gennem bussen. Temperaturen har lagt sig solidt på omkring 27.
Som et plaster på såret var der ingen særlig kamp om pladsen. Tidligere allierede stod som en stærk bagtrop i tilfælde af nød i fronten. Men modstanden var svag og alle ønskede territorier er nu under kontrol. En hurtigt overstået kamp.
Andre arealer kan senere indtages ved handelsblokeringer eller bortfald fra fjendens side.
Pt er der ro på territorierne.
—-
Fred
Emil Harder
I dag kan hele den ganske danske befolkning, og derved ikke den udenlandske del af den, glæde sig over landets ganske danske reklameravn. Monarken er alle vi ganske danskeres kulturelle ansigt udadtil. I Danevang nyder vi danesang, multicolourelle tænder og pseudoridderlige smykker.
Samtidig er vores kære højhed et udemærket bevis på den danske velfærdsstat; man kan sagtens være en storrygende og regelbrydende bistandsklient og samtidigt leve et godt liv.
Vi har overskud i Danmark.
Hurra for at hendes kongelige højhed. De ganske danskes ganske danske forbillede.
—
Fred
Emil Harder
Tomt triller jeg med på turen
Solen er skarp
Solen skærer mine øjne ud og efterlader to dale
Velegnet til tåge
Tågen smiler, takker og kryber på plads over landskabet
Solen er lunefuld, fuld af lun, og varmer vanddampen op så den forsvinder
Mine øjne triller på plads
Og bussen triller stødt videre
—-
Fred
Emil Harder


