Mit loft har ingen lamper. Det har reolerne til gengæld. Et skævvredet system, jeg må rette op på.
Nu er der lamper i loftet.
---
E-mol
Tør, uendelig tør. Den klæber sig, stædigt, til lungernes slidte vægge, for i de mindste at blive til noget.
Stædigheden har ingen grænse
Ler af manglen på samme, eller tvinger ordren fuldført.
Men endda uden ordre pisker den afsted, tiden.
Pisker sløvt, drøjt.
En lufteksplosion slår døren op.
Bussen er ligeså tør.
Sulten bliver siddende hvor den er sat.
Hvorfor dog skabe sig over vamle, sultne fødder?
Hvis der nu virkelig skal skal gøres kål på den;
hvorfor så ikke gammelsultne nødder?
Der kan ligges, for ikke at sige lægges, meget tungt.
Både i sengen og maven.
Nogle pærer knaser.
Men den der lægger sengen er gnaven.
Vejle fjor, 15 minutter senere end jeg havde regnet med
Hvis jeg da ellers havde regnet
Denne pligt overlader jeg dog til vejret
I håb om en knapt så glat tilværelse
At hverdagen går glat er ganske godt
Så længe den ikke glider fra éen
Som verden nu engang gør derude
Tvært ser det ud
Mørket er mørkt
Heldigvis mest udenfor, hvilket ikke er ensbetydende med at der ikke er skygger eller mørke nuancer inde, for det er der
Såvel fysisk som meta-fysisk
Ellers rumler lynet stødt afsted
Selvom lynet er et kvarter forsinket
Ankommer lyden dog samtidig med synet af toget
Til Horsens
Af alle steder..
Så er det slut Søren, fra nu af er jeg den bruneste.
Jeg har en bro i håret, bryder grænser.
—
Fred
Emil Harder
I dag var der ingen kamp om mit valgte territorium. Trods det var et af bussens sidste.
Måske fordi solen lige akkurat når ind i øjenhøjde, og med træernes hjælp udvikles til et stroboscope.
Måske er der en højere mening her i verden, for stroboens passer godt med de blande pjatfrekvenser min nye nabo ganske flinkt deler med mig.
Det er desværre et sølle udvalg hendes glaskeramiske high-tech grammo kan levere.
Men hvilket lydniveau.. Orange scene kunne lære af dette projekt.
—
Fred
Emil Harder
Følelsen af at kigge ud af en rude og alligevel kun se formørknede refleksioner af ens medrejsende er specielt. Det er nat, vinter, et øde sted på landet. Altså, rigtig rigtig mørkt.
Normalt kan udsigten nydes på en togtur. Ofte kigger jeg den vej. Mine medrejsende ser så sure ud.
Det er så her, et trist dilemma ser dagens lys (hvis der ellers var noget). Skal man kigge på sure mennesker i en kold neonbelysning, eller skal man dreje hovedet og se mørkere refleksion af samme?
Refleksionen virker, trods alt, mere uvirkelig. Men det er sort. Dér ude, som man siger om kulden, der for øvrigt også er der.
—-
Fred
Emil Harder
I aften skal jeg lave min første live optagelse af et band. Twillusion på kafcaféen skal opleves. Afgjort.
—-
Fred
Emil Harder
Aftenen ligger sig pænt til rette over den ganske kolde by. Heldigvis kan det lige lade sig gøre at finde et sted at sidde inde ved.
Klokken 10 er der koncert med Twillusion. Det bliver fedt 
—-
Fred
Emil Harder
Afkørsel 39. Lige uden for slagelse. Det var en god tur. Fra skårup til slagelse er ikke skidt.
Vi når københavn snart
—-
Fred
Emil Harder