Så sidder vi her. I vores forvaskede røde fangedragter.
Godt nok er den ene på starthjælp. Godt er den anden ferieafløser.
Men vi er i fangedragter.
Det føles godt, sikkert, modbydeligt.
Vi sidder tavse, nipper kaffe. Sikkert.
Vi sidder her. På de blå stole. I det hvide rum. De overordnede har besøg. Hygger. Sikkert.
Helt sikkert.
Vi sidder med på deres pause. Modbydeligt.
Kan man mærke forskel på, at bo på en ø, kontra bo på fastland.
Fastland kan ikke flyde væk; kan øer?
På fastlandet kan man køre hvor som helst hen, på nær øerne.
På øerne er du fanget.
Kan ikke komme til fastlandet.
Hvis man endelig skulle komme derover, kommer man aldrig tilbage.
Føles fastlandet mere fast?
Har du skubbet en ø?
Jeg har ikke…
Verden er noget underligt noget
Jeg har aldrig helt forstået
Hvad den egentlig er for noget
Eller var det tiden?
Så sidder jeg i en bil, der kører fra Jylland til Sjælland. 06.50 lørdag
morgen.
Der skal spilles to forestillinger på en skole ‘derovre’.
Men det er spøjst; syv om morgenen virke ikke så tidligt, når det er
halvanden time siden, jeg stod op.
–
Fred
Emil Harder
Hvorfor i alverden skulle en sky være tung?
I hvert fald, hvordan kan damp se tungt ud?
Og måske endnu vigtigere, hvordan kan det være at det skal ligge op til regn når jeg venter på bussen?
Nuvel, det dufter nu meget godt, der er et busskur og bussen er der om lidt.
Oven i al dette er jeg hverken præst eller degn.. Eller tørstig.
Kampen var hed. I hvert fald den ned gennem bussen. Temperaturen har lagt sig solidt på omkring 27.
Som et plaster på såret var der ingen særlig kamp om pladsen. Tidligere allierede stod som en stærk bagtrop i tilfælde af nød i fronten. Men modstanden var svag og alle ønskede territorier er nu under kontrol. En hurtigt overstået kamp.
Andre arealer kan senere indtages ved handelsblokeringer eller bortfald fra fjendens side.
Pt er der ro på territorierne.
—-
Fred
Emil Harder
Skal vi ikke drikke os fuld og være kreative?
I dag kan hele den ganske danske befolkning, og derved ikke den udenlandske del af den, glæde sig over landets ganske danske reklameravn. Monarken er alle vi ganske danskeres kulturelle ansigt udadtil. I Danevang nyder vi danesang, multicolourelle tænder og pseudoridderlige smykker.
Samtidig er vores kære højhed et udemærket bevis på den danske velfærdsstat; man kan sagtens være en storrygende og regelbrydende bistandsklient og samtidigt leve et godt liv.
Vi har overskud i Danmark.
Hurra for at hendes kongelige højhed. De ganske danskes ganske danske forbillede.
—
Fred
Emil Harder



