Verden er så underligt mørk
Når man ser den gennem tonede glas i sine imaginære briller af tavs indlandsis
Verden er så underlig
Mørk
Stille
Som et sekund om natten
Der blev begyndt men aldrig gjort til ende
Træet i natten blev væltet men braget blev overdøvet af det tordenskrald
Ingen så eller hørte
Natten er så underligt stille
Verden er så underligt lys
Når ens imaginære briller af tavs indlandsis smeltes af sengens varme
Og mørket breder sig
Så kører toget igen
Det har det gjort lige siden sidst
Det gør det nok også i morgen
Men denne gang sidder jeg i det
Kigger ikke på
Lader det ikke bare køre
Jeg sidder på trappen
Galant byder nye rejsende velkommen mit tøj lugter af røg
Sød røg fra bål i juni
Sidder blandt bagage og folk i jeans og converse
I ro og mag
Solen står op i nord, jeg går videre, akkompagneret af et kæmpe fuglekor, i nakken, en konstant snakken.
Faldende, styrtende, rammer.
Den første dråbe rammer min isse.
Det når kun at blive datid inden kammeraterne tæppebomber min verden.
Stænger af dråber af tanker bombarderer mig og hvad jeg før troede bekendt.
Græsplænen er nu en frådende sump af lumre tanker, der vil trække mig ned ved første forkerte skridt.
Fangearme af fortvivlelse og fordærv æder dem sidste stump grønne skov, inden jeg selv må stå for skud.
Jeg flygter imod vej, by og civilisation.
Bygningerne står i flammer af dårlig samvittighed. Ånder af fortid og fremtidsdrømme svæver rundt, en kvælende tåge.
Jeg låser mig inde i min bunker. En tænkeboks med lukkede øjne og en hemmelig bro væk. Igen i dag blev jeg bombarderert af kaos.
Så sidder vi her. I vores forvaskede røde fangedragter.
Godt nok er den ene på starthjælp. Godt er den anden ferieafløser.
Men vi er i fangedragter.
Det føles godt, sikkert, modbydeligt.
Vi sidder tavse, nipper kaffe. Sikkert.
Vi sidder her. På de blå stole. I det hvide rum. De overordnede har besøg. Hygger. Sikkert.
Helt sikkert.
Vi sidder med på deres pause. Modbydeligt.
Kan man mærke forskel på, at bo på en ø, kontra bo på fastland.
Fastland kan ikke flyde væk; kan øer?
På fastlandet kan man køre hvor som helst hen, på nær øerne.
På øerne er du fanget.
Kan ikke komme til fastlandet.
Hvis man endelig skulle komme derover, kommer man aldrig tilbage.
Føles fastlandet mere fast?
Har du skubbet en ø?
Jeg har ikke…
Verden er noget underligt noget
Jeg har aldrig helt forstået
Hvad den egentlig er for noget
Eller var det tiden?
Toget fra Fredericia til Odense, fredag d. 24/09 -10.
Tak den, der pryder synet.
Med beskeder, budskaber, fest og finurligheder gives et overskud, til hvem der må trænge.
Personligt finder jeg ikke stangtennis ophidsende. Men det er da en charmerende lille notits at få ind, her om morgenen.
Tak!
Så sidder jeg i en bil, der kører fra Jylland til Sjælland. 06.50 lørdag
morgen.
Der skal spilles to forestillinger på en skole ‘derovre’.
Men det er spøjst; syv om morgenen virke ikke så tidligt, når det er
halvanden time siden, jeg stod op.
–
Fred
Emil Harder
Hvorfor i alverden skulle en sky være tung?
I hvert fald, hvordan kan damp se tungt ud?
Og måske endnu vigtigere, hvordan kan det være at det skal ligge op til regn når jeg venter på bussen?
Nuvel, det dufter nu meget godt, der er et busskur og bussen er der om lidt.
Oven i al dette er jeg hverken præst eller degn.. Eller tørstig.