Natarbejde. Jeg er ham der bager dine drømme. Bærer dem væk og videre. Vrider kluden de hævede under og lader dem falde deres fulde højde. Lader dem knuses imod stenpladen. Tæsker dem til ukendelighed.
Brænder dem på.
Glemmer de.
Spildt på gulvet.

Kaffen køber gennem mine øjne og udvisker blikket. En brunlig verden ligger for mine fødder.
Sejt står jeg fanget i en fodderstue, med mental pigtråd og restriktioner, jeg har en praktik der skal passes.

Huden er en grå aske, allerede før den drysser af kroppen.
Lungerne åndes ud, lidt efter lidt.
Perlerækken af tænder hænger om halsen, i en snor af rådne gummer.
Resterne af grå lever slår mod knæet når vinden dovent puster.
Ørerne gror indad for at æde hjernen.
Mavesyren, der aldrig fandt vej, ætser sig gennem øjnenes sidste slim som hovmodige tårer, skærer næsen fri og drukner i sort snot.
Benene brænder op, i en iskold og hvinende ild.
Blodet blandes med huden, til en grå strøm af støv der drukner det sidste tørre kød.

Det kunne have været en herlig aften med kærlighed og kærtegn.
I stedet vågner jeg, våd, kold, halvvejs ude på vejen.

Hun synger stadig, smukt, svajende, elegant.
Men bliver overdøvet af tømmermænd og deres evindelige banken.
Bare tanken giver fortovet en ekstra hård kant.

Hun danser videre til den næste heldige favn.
Jeg kravler ned til den nærmeste, kølige havn.

Hendes voldsomme bølger æder mit hoveds sand.
Mågernes skrig akkompagnerer døden og stanken.
Bare tanken giver havnen, ekstra koldt vand.

Nu ligger jeg blandt dåser og død.
Danser rullende med hendes bølger.
Dyr hilser på, æder mit kød.
Mørk olie kvæler mig uden reelle følger.
En klukkende latter af småsten i dans.
En mand kommer dansende, hun blev heller ikke hans.

Det pulserer i mit hoved.
Blodet, bassen, brandingerne fra togets kinetiske bølger.
Jeg tager på udflugt i den grå verden derude.
Mental flypassager til en varm bunke sand, for enden af en varm, salt sø.
Et blink og tågen ligger igen klamt over græsset over jorden, udenfor.
Indenfor såvel også.
Diskanten bliver ulden af vandet. Halsen våd. Dråberne æder hinanden, på ruden.
Verden drukner i tåge.
Vand.

Stilhed. Uundgåelig stilhed.
En ventilator summer i et rum et sted. Kølerummene vel sagtens.
En ensom vogn bliver skubbet forbi døren, rækken med konserves, morgenmad, babyartikler.
Et glas bliver smadret. Et glas’ indhold bliver tørret op.
Der bliver åbnet i kasse 4 og en medarbejder bedes komme til flaskeautomaten.
Solen skinner lige blegt fra samtlige lysstofrør. Regnen kom aldrig, tiden gik sin vej for længe siden.

Modtag din dødsdom med stil og komfort.
Nyligt udviklet elektrisk stol giver dig en 1. klasses rejse videre.

Skygger er ofte mørkere end de områder, der er udenom.
De områder der er udenom er ofte lysere, end skyggerne.
La conception intelligente de l’existence complémentaires.